Stemmerehabilitering

Bruger du din stemme uhensigtsmæssigt i en periode – kort som lang – kan dine stemmelæber tage skade, og der kan opstå hævelse, rødmen, ødemer og ved længerevarende slid, noduli (også kaldet stemme- eller sangerknuder).

Inden et rehabiliteringsforløb går i gang, skal du have en journal med fra en halslæge – jeg hjælper dig gerne med at finde den rette – så vi ved hvad udfordringen er, og kan planlægge forløbet derudfra.

Et rehabiliteringsforløb kan variere meget, afhængigt af stemmens tilstand og din krops generelle fysiske & psykiske betingelser.

Derfor behandler jeg aldrig to klienter ens, og rehabilitering vil altid foregå som et tæt, fortroligt og tillidsfuldt arbejde.

I rehabiliteringsforløbet vil der indgå manuel behandling (strubemassage mm.) og øvelser til optræning af adduktionsmuskulatur samt støttemuskulatur.

Rehabilitering er både for sangere, skuespillere og andre der er afhængige af og ønsker en velfungerende stemmefunktion.

Er du i tvivl om hvorvidt du har brug for rehabilitering, så kontakt mig her